Erhvervsforeningen Jammerbugt inviterer til en velsmagende og bæredygtig aften med Claus Meyer
10. april 2024 fra kl. 17.00 til ca. 21.00 på Strandhotel Klitrosen i Slettestrand
“Erhvervsforeningen Jammerbugt har inviteret mig til at møde erhvervslivet i Kommunen. Så 10. april sætter jeg kurs mod Slettestrand. Tænker vi kommer til at tale sammen om både erhvervsliv, bæredygtighed og glæden ved at spise et velsmagende fælles måltid. Den bedste måde at møde mennesker på. Jeg glæder mig til vi ses”.
Klik på billedet for at se og høre Claus Meyer invitere live. Bemærk: Åbnes i nyt vindue.
Sponsorer for arrangementet:
Det er en stor fornøjelse at kunne invitere til en aften med erhvervsmanden, Danmarks madmand, iværksætteren og filantropen Claus Meyer, som absolut hovedrolleindehaver, og hvor du også kan glæde dig til velsmag, nyt grønt fra Jammerbugt Kommune og måske en lille konkurrence.
Mange af os husker, da en ung Claus Meyer (stik imod egen forventning) i 90’erne blev ansat hos DR og fik sit eget ugentlige Tv-program: Meyers Køkken. I 2023 kunne Claus Meyer fejre 60 års fødselsdag og foruden en årelang intens og enorm indsats med fødevarer, mad og måltider som omdrejningspunkt – har Danmarks madmand arbejdet som kok, restauratør, iværksætter, tv-vært, foredragsholder, kogebogsforfatter, forsker, underviser, rådgiver og filantrop. Ud over at være medgrundlægger af Noma, har han været med til at etablere op mod 50 restauranter og andre madrelaterede virksomheder og organisationer. Og ja – så har han også formået at samle et hav af mennesker omkring sig, da han på Roskilde Festival agiterede for ”mindre gær – mere hævning” – og efterfølgende belønnede det store publikum med flæskestegssandwich – naturligvis i nybagt brød.
Vi ses – og det glæder vi os til. Se programmet længere nede.
Brian Noach Bertelsen
Formand – Erhvervsforeningen Jammerbugt
HVORNÅR:
Onsdag 10. april 2024 kl. 17.00 – ca. kl. 21.00
HVOR:
Strandhotel Klitrosen, Slettestrandvej 130, Fjerritslev
HVEM:
FOR IKKE-MEDLEMMER af Erhvervsforeningen Jammerbugt – op til to personer pr. virksomhed:
Pris for deltagelse pr. person: 300 kr.
TILMELDING senest mandag 8. april kl. 12.00. Ved tilmeldingen modtager du en billet på e-mail hvorefter du bedes indbetale billetprisen – se herunder.
Tjek evt. dit spam-filter, hvis den ikke dukker op.
Billetprisen kan indbetales på MobilePay nr. 953358
eller på Erhvervsforeningens konto i Sparekassen Danmark:
Reg. nr. 9070 og konto nummer 162 74 14281. Husk at anføre din virksomheds navn.
PROGRAM:
Velkommen og om aftenens program: Brian Bertelsen, formand for Erhvervsforeningen Jammerbugt.
Der bliver plads til og mulighed for spørgsmål til Claus Meyer.
Du kan læse mere om “Meyers” her.
Vi kan allerede nu afsløre, at aftenens menu er lagt i de bedste hænder hos Michael MIV Pedersen og Strandhotel Klitrosens køkken, OG at retterne er kreeret med tanke for bæredygtighed, om at undgå madspild og at opskrifterne måske findes i den bog, som vi giver væk (så længe lager haves), når vi siger tak for i aften.
Vi glæder os til at se dig.
Bedste hilsner
Erhvervsforeningen Jammerbugt i samarbejde med
Tilmeldinger
Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.