Ny hjemmeside

Velkommen til Erhvervsforeningen Jammerbugt - og velkommen til Erhvervsforeningens nye hjemmeside

En smallere arbejdsgruppe på fem medlemmer af Erhvervsforeningen - Henning Broeng Jensen, Brian N. Bertelsen, Mette Roussis, Steen Andreasen og Calle Østergaard - har de seneste måneder i samarbejde med Eskoweb ApS udviklet Erhvervsforeningens hjemmeside.

Vi er stolte over, at Erhvervsforeningen Jammerbugt i højere grad herved kan fremstå med egen identitet og synlighed.

Erhvervsforeningen Jammerbugt er en uafhængig medlemsorganisation for det bredere erhvervsliv og private med interesse for erhvervslivet hjemmehørende i Jammerbugten.

Vi ser det som vores opgave at understøtte og styrke det lokale erhvervsliv til succes gennem relevante erhvervsnetværk, aktuelle arrangementer og større fælles faglighed – kort og godt, samlingspunktet for det lokale erhvervsliv.

Hos Erhvervsforeningen Jammerbugt er vi i tæt dialog med kommunen, erhvervslivet og det politiske niveau. Vi har indblik i, hvad der har betydning for de lokale virksomheders vækst og udvikling, og vi taler gerne erhvervslivets fælles stemme.

Derfor er du som medlem af foreningen en vigtig medspiller i at styrke Jammerbugten, så kommunen er et spændende sted at arbejde, bo og leve i.

Som medlem af Erhvervsforeningen Jammerbugt, er du en del af et stærkt erhvervsnetværk, der i fællesskab vil styrke erhvervslivet i Jammerbugten.

Med venlig hilsen
Brian Bertelsen, fmd.