
Velkommen til Erhvervsforeningen Jammerbugts første medlemsmøde i 2021 som afholdes mandag den 20. september 2021 kl. 17.30 – 21.15 (ca.) på Sport og Kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst.
Program:
17.30-17.45 Velkomst v/ Brian Bertelsen, fmd.
17.45-18.00 Holger Spangsberg, kommunaldirektør – hvad vil det sige, at være kommunaldirektør i Jammerbugt Kommune?
18.00-18.50 Middag
18.50-19.00 Mette Roussis, facilitator – indflyvning til gruppearbejde
19.00-19.50 Drøftelser i grupper
19.50-20.15 Gruppe-tilbagemelding i plenum – og de videre skridt efter dagens drøftelser
20.15-21.15 René Dalgas, OrganisationsTræner – oplæg og redegørelse fra Covid-19 Virksomhedsundersøgelse
Som tidligere drøftet, senest på generalforsamlingen i august 2020, lægger vi på dette første medlemsmøde i 2021 fra land med en tæt og nær dialog i erhvervsforeningen og mellem medlemmer: Hvad ønskes der fokus på fremadrettet, hvad gavner medlemmerne, hvad vil man gerne, at erhvervsforeningen tager handling på, eventuelle ønsker og behov for netværk m.m.
På medlemsmødet vil deltagerne blive samlet i grupper for en god og konstruktiv drøftelse.
COVID-19 har det seneste år lavet et utal af glidende tacklinger, på måden som virksomheder fungerer på. Mange områder, som vi før ikke kunne forestille være anderledes, er blevet tacklet bagfra.
Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde, skal Winston Churchill efter sigende have sagt. Men hvad har krisen betydet for virksomhedens ledelse og os personligt? Hvad tager vi med os, hvad vil vi holde fast i og hvad vil vi gøre anderledes nu? Hvordan har vi det nu, hvad har vi lært og hvordan bringer vi læringen med ind i #NextNormal, så et kriseår ikke tabes på gulvet?
Om oplægsholderen: René har en mangeårig baggrund som leder i Forsvaret, i ind- og udland, og har stor erfaring inden for krisehåndtering gennem ledelse.
René er ekspert i at udvikle forandringsdygtige organisationer samt leder- & teamtræning. Oplægsholderen har det seneste år undersøgt hvordan mere end 350 virksomheder har håndteret Corona-krisen. Alt fra små lokale virksomheder til små og store offentlige organisationer til globale C25 virksomheder.
Netop nu bruges en stor del af hans tid på at hjælpe virksomheder med at fastholde erfaringer fra det seneste år – kort sagt designe fremtidens arbejde #NextNormal.
Gratis deltagelse i arrangementet er afhængig af medlemsvirksomhedernes størrelse målt på antal medarbejdere.
Det vil sige, ved kontingentbetaling:
Under kr. 1.000: En deltager uden ekstra beregning.
Kr. 1.000 – kr. 2.000: Mulighed for to deltagere uden ekstra beregning.
Over kr. 2.000: Mulighed for fire deltagere uden ekstra beregning.
For deltagere herudover betales 150 kr. for hver deltager.