Onsdag 27. november fra kl. 18 har Erhvervsforeningen Jammerbugt sammen med Vækst Jammerbugt afholdt det traditionsrige og populære arrangement kåring af Årets Iværksætter 2024.
Arrangementet blev afholdt på Jetsmark Idrætscenter, der havde stået for at kreere lækre stege, salater og små kartofler med til. Det var ritti' godt - som vi siger på nordjysk.
Årets Iværksætter blev i år live-streamet af Thomas Vinter - se med her.
Efter velkomst og tak til vores sponsorer gav Brian Bertelsen ordet videre til aftenens foredragsholder, som var iværksætter og repræsentant for Løvens Hule Tahir Siddique, som levende fortalte om sin opvækst på Vestegnen i København, tiden hos Mærsk og hans første startups, hvor ordentlighed, flid og respekt for støttepersoner var vigtige elementer for Tahirs virke.
Og så var maden serveret:
Efter middagen præsenterede formand Brian Bertelsen de tre nominerede virksomheder: DMO Biler fra Gøttrup, MG Entreprenør fra Arentsminde og Naturting fra Fjerritslev.
Se præsentationsfilmene (Video: FlamingoFilm, v/ Thomas Vinter) her:
DMO biler
MG Entreprenør
Naturting
Herefter fortalte Louise Gorell Mackenhauer om hvordan det er gået sidste års vinder - Rødhus Café og Isbar. En ny succes i sommerlandet, må vi nok sige - men ikke uden bump på vejen.
Louise var dog sikker på, at Rødhus Café og Isbar kunne komme sikkert over bumpene. Vi krydser alle fingre og ønsker god vind.
Herefter kunne vi løfte sløret for vinderen af Årets Iværksætter 2024:
DMO Biler fra Gøttrup
Martin Olesen og Daniel Madsen.
Også tillykke til de to øvrige nominerede - I gør det alle rigtig godt.
Naturting v/ Jeppe og Pernille Damsgaard
MG Entreprenør v/ Morten Grosen
Tak til alle - og ikke mindst Jetsmark Idrætscenter v/ Kenn Fonager og personale for et meget vellykket arrangement med tæt på 100 gæster.
Tak til Thomas Vinter for sin engagerede kameraindsats.
Tak til sponsorerne for Årets Iværksætter 2024: