Nytårsmøde 2023

Nytårsmøde 2023

Hvornår

12. januar 2023    
17:00 - 19:30

Begivenhedstype

Det nye år står for døren – og det vil vi gerne i erhvervsforeningen markere med et spændende nytårsmøde med aktuelt indhold.
Nytårsmødet afholdes torsdag 12. januar 2023 kl. 17.00 – 19.30 på Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro

På programmet har vi:
Torben Langerskov, Sparekassen Danmark kommer med den økonomiske vejrudsigt for 2023.
Thomas Aarestrup Jensen, Green Power Denmark, fortæller om klimapolitik, vedvarende energi og hvilken udvikling vi kigger ind i på energiområdet i de kommende år. Thomas vil også komme ind på den politiske situation på området.

I betragtning af betydningen af den økonomiske udvikling samt de kommende års markante investeringer i vedvarende energi – også i Jammerbugt Kommune – opfordrer vi erhvervsforeningens medlemmer til at deltage i nytårsmødet og få muligheden for at blive opdateret på disse afgørende områder.
Udover indlæggene fra Sparekassen Danmark og Green Power Denmark, vil vi  orientere om igangværende aktiviteter.

Torben Langerskov, Sparekassen Danmark

Thomas Aarestrup Jepsen, Green Power Denmark

Grøn omstilling, elektrificering, energioptimering, energiøer, elnet, vedvarende energi, m.m. er forhold, der de seneste år har opnået væsentlig bevågenhed i erhvervslivet, hos erhvervsorganisationer, det brede politiske system og hos forbrugere i det ganske land.

Der tales om vedvarende energi, der skal bane vejen for den grønne omstilling, og sammen med ny energiteknologi skal sikre elektrificering med grøn strøm, sikre et ordentlig udbud af elforsyning til den stigende efterspørgsel, hvor efterspørgselstempoet er accelereret markant de seneste år.
Vindenergi og solenergi fremhæves hver for sig, og sammen, og i højere grad også sammen med andre energiløsninger.

Hvorledes ser Green Power Denmark udviklingen? Og, hvilken rolle har Green Power Denmark i forhold til at understøtte den nationale, regionale og lokale udvikling med grøn omstilling? Og, bliver det muligt at opnå en ensartet grøn omstilling uanset hvor i landet man bor og driver virksomhed fra?

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm.
Læs mere på greenpowerdenmark.dk

 

Vi glæder os til at se dig, også selv om du ikke er medlem. Erhvervsforeningen Jammerbugt byder på et lettere traktement.

Tilmelding senest onsdag 11. januar kl. 10.00 på dette link.

Gode nytårshilsner ønsker
Erhvervsforeningen Jammerbugt
Forretningsudvalget